Quantcast
Channel: HOUSE OF SILVER
Viewing all 709 articles
Browse latest View live

Nyt ur

0
0







Sidste lørdag købte vi nyt ur til køkkenet,
da vi var en tur i Roskilde.

Et flot enkelt Seiko vægur, som passer perfekt ind i køkken alrummet.
Stort nok til at vi kan se hvad klokken er inden fra sofaen i stuen,
og det var faktisk et kriterie, da vi har vænnet os til at kunne se, hvad klokken er,
uanset om vi er i køkkenet eller i stuen :-)





Det er så fint enkelt og tidsløst.




Sofie's ynglingsspise er jordbær!!!
Og hun kan spise det på alle tidspunkter af døgnet.

Her hygger hun med jordbær og ipad :-)

Jeg elsker også jordbær, men det skal være de danske!!
De smager altså bedst.

Og gerne med en slat fløde og så naturligvis TOUR DE FRANCE i fjernsynet.
SÅ ER DET SOMMER FOR MIG :-)




Buketterne på billedet synger vist på sidste vers,
og begge er plukket i egen have :-)




Min dejlige lille pige, som bliver 14 år!!!!!! i næste uge.


Fødselsdagen med familie og venner holder vi næste lørdag på Restaurant La Rustica,
og for pigerne i Sofie's klasse står fødselsdagen i kreativitetens navn.

Den bliver nemlig holdt på porcelænscafeen Bisque i Roskilde,
hvor pigerne skal male porcelæn :-)

Jo, det er en travl tid for tiden med studenterfester, fødselsdage og komsammener i familie- og vennekredsen, og snart er det også SOMMERFERIE :-)

En dejlig tid på året :-)





Nyt familiemedlem

0
0






Har jo slet ikke fået vist jer vores nye lille vuffer :-)

25. maj hentede vi lille Snuppi hjem til familien,
og var noget spændte på, hvordan Freja-pigen vil tage imod en lille hvalp.






8 uger gammel var hun, og nu er hun 11 uger gammel,
og er en værre lille "Bøllemis", som Henrik kalder hende.

Der er gang i hende og en stærk psyke har hun også,
og det er helt perfekt, for Freja-pigen, som nu er 3 år,
har ikke snerten af moderfølelse over for denne lille hvalp.

Men lege med hende vil hun heldigvis gerne,
så længe det er på HENDES primisser,
og mange gange har de sørme også delt hundekurv,
så det går fremad, gør det :-)


Men hold da op, hvor er det krævende med en lille hvalp.
Havde fuldstændig glemt det,
men Freja var jo altså også 10 uger, da vi fik hende.
Undrer mig egentlig over, at hundehvalpe ikke også først må flytte til nye hjem, når de er 12 uger,
ligesom det gælder for kattekillinger??

I hvert fald er det lidt af en kamp at få hende til at sove om aftenen,
og hun sover endnu ikke igennem, men skal ud om natten og tisse,
så jeg er en aneeelse træt for tiden.

Derudover er hun heller ikke renlig, så det bruger vi MEGET krudt på at øve hende i,
og forhåbentlig lykkedes det meget snart.

Freja havde jo kun et par enkelte uheld indendørs,
men som sagt, var hun jo også de uger ældre,
hvilket  betyder meget i den alder.

Men, men, men, det går fremad med Snuppi og hun er en DEJLIG hund.
Ruhåret gravhund, ligesom Freja-pigen,
og forhåbentlig får de meget glæde af hinanden i årene fremover.









Jeg glæder mig SÅ meget til sommerferien.
Hele 5 uger, og de skal bare NYDES, skal de :-)







Sofie's kreative fødselsdag

0
0





Long time, no see :-)

3 ugers sommerferie har vi nu haft og med det SKØNNESTE, SKØNNESTE vejr i mands minde.
Jeg har endnu 2 ugers ferie, men Henrik starter op på arbejde igen på mandag,
så for ham er dagen i dag sidste feriedag.


Op til ferien havde jeg virkelig travlt, da jeg bl.a. skulle have den sidste eksamen i hus,
og er nu certificeret inden for 5 områder!!!
Sååååå glad og sååååå lettet over at det er overstået, og overstået godt :-)

Derudover havde vi forinden masser af andre - og mere sociale og private - begivenheder,
og én af dem var bl.a. Sofie's 14 års fødselsdag.

14 år!!!!!!
Jeg kan slet ikke forstå at hun er blevet så stor :-)

Sofie har altid fra helt, helt lille været utrolig kreativ og elsker at male, tegne, strikke, sy, modulere m.m.
Senest har hun på sommerferien i år hos Bedste lært at hækle, og er ved at hækle sit eget sengetæppe!!!
Mere om det i et særskilt indlæg :-)


Nu skal det nemlig handle om Sofie's fødselsdag, og mere præcist, den fødselsdag, som hun holdt for pigerne fra klassen.





Det skulle nemlig foregå her hos Bisque i Roskilde, som du kan læse mere om HER,
hvor pigerne skulle male porcelæn.





Egentlig skulle fødselsdagen være afholdt den 20. juni, hvor Sofie rigtigt har fødselsdag,
men den dag var afsat til afskedsfest med deres dansklærer Beate Broby,
som de desværre skulle sige farvel til efter 6 dejlige år, hvilket var SÅÅÅÅ HÅRDT for Sofie, som har været SÅÅÅÅ glad for Beate.

Vi flyttede derfor fødselsdagen én dag frem :-)




Porcelænscafeen Bisque ligger i en af Roskildes gamle gader, nemlig Munkebro.





Og her har vi så fødselsdagsbarnet.
Dejlige Sofie-mus.




Der var fint pyntet op og selv tallerkener var så fine :-)




Ejerne og idemagerne bag dette koncept Helle og Mette tog godt imod os,
og her fortæller de, hvordan eftermiddagen kommer til at forløbe :-)

God stemning hele vejen igennem og absolut et koncept, der kan anbefales til andre :-) :-) :-)






Sofie havde forinden valgt 3 forskellige stykker porcelæn,
som der kunne vælges imellem.
En lille skål, et krus eller en elefant :-)




Her er alle tilgængelige farver linet op, og fint ser det ud.






Porcelænscafeen er inderettet virkelig hyggeligt og personligt,
og man føler sig godt hjemme her :-)

Se bare alle de fine fliser, som danner rammen om disken.















Dejlig kage og sodavand blev der budt på.







Nu var det tid til at pakke gaver op :-)







Og SÅ var det tid til at male porcelæn :-)

Forinden fik vi en god og grundig introduktion til farver og teknikker,
og alle lyttede koncentreret på, hvad der blev sagt.






Hyggeligt at sidde sammen og hyggesnakke over noget kreativt :-)

















Så er alle kreationerne klar til at blive brændt,
og ugen efter kunne vi hente dem og Sofie have dem med i skole dagen efter.





Fødselsdagen sluttede så af hjemme hos os,
og jeg synes lige som Sofie, at det var en rigtig dejlig og hyggelig fødselsdag :-)




Skålen til venstre er malet af Sofie, og malet i fri hånd, vel at mærke,
hun er bare SÅ dygtig, er hun.

Det er min til højre, som IKKE er malet i fri hånd :-)






Omgivelserne såvel ude som inde var såååå fine,
og det var en rigtig hyggelig og dejlig eftermiddag pigerne havde,
og Sofie sagde efterfølgende, at hun syntes det var den BEDSTE fødselsdag, hun endnu havde holdt for pigerne i klassen :-)



Sommerens blomsterbuket

0
0





En af de bedste ting ved sommeren - foruden det dejlige vejr, naturligvis :-) - er alle de smukke blomster, som kan pynte ethvert rum op.


Her til formiddag var vi et smut i Roskilde, og jeg skulle naturligvis forbi ynglings blomsterbutikken,
og dagens "fangst" blev så disse skønne, skønne lyserøde pæoner og lyserøde brudeslør,
som vist ikke ER brudeslør, men hedder violfrøstjerne.





Smukke er de i hvert fald, og blandingen af de store pompøse pæoner sammen med den mere lille og sarte violfrøstjerne ER bare så fin, synes jeg.









I aften kommer både Christian og Tine til spisning.
Bliver sååååå hyggeligt og snart skal vi i gang med at dække et fint bord.
DET hører sig til, synes jeg :-)

En dejlig lørdag med godt vejr, Tour De France og gæster til spisning,
så bliver det ikke bedre, vel? :-)



Article 6

0
0



Herre du milde!!

Jeg kan simpelthen ikke huske, HVORNÅR vi sidst havde så vidunderligt et forårs- og sommervejr.
Måske skal vi helt tilbage til barndommen, hvor samtlige sommerferiedage syntes at være belagt med varme og solskin en masse :-)


Jeg kan slet ikke udtrykke, HVOR meget jeg nyder dette sommervejr,
og i går aftes var vejret jo "hur bra som helst", som svenskerne siger,
og som specielt er et yndet udtryk af Ernst Kirchsteiger, som er vært i det fænomenale program "Sommer med Ernst", som er et kombineret bolig- og madprogram.
Den mand, altså :-)
Sikke han kan!!!!

Lige nu kan I se programmet på TV2 Play, ja, faktisk samtlige 11 sæsoner.
Blot et tip, såfremt I mangler et godt program at se om aftenen :-)

Jeg kan LOVE jer, at I bliver inspireret :-)





Et rigtigt sommerbord blev dækket op i går.
Så dejligt og så fint.

De smukke roser kom min egen dejlige søn, Christian, med,
og tror I at JEG BLEV GLAD!!!!
Så fine og PERFEKT i farven, og de skulle naturligvis indgå i borddækningen :-)

Jo, jeg er MEGET heldig med den dreng altså :-)




Masser af puder på stole og bænke, så man sidder blødt og behageligt.



Lyngby krystalglas, som vi fik af min mor og lillebror i sølvbryllupsgave.
Er såååååå glad for dem :-)




Tallerkenerne er ligeledes fra Lyngby Porcelæn, og er fødselsdagsgaver.
Vinglassene købte vi på en ferie i Frankrig tilbage i 2000.




Den perfekte rosa farve rose med den dybe grønne farve blade er en af ynglingsroserne.




Dugen er en hvid tyk hørfarvet sag fra Broste Copenhagen købt på udsalg på nogle år siden,
er er ofte den jeg bruger i borddækningen, fordi den er SÅÅÅ lækker.




Så mangler blot maden.
Den stod på gril med flødekartofler, salat og hjemmelavet dressing.
Fik dog ikke lige tænkt på at få taget billeder af det, desværre.




Efter maden gik vi en tur i området,
som jo bare tager sig så godt ud om sommeren.

Begge hunde nød at løbe rundt.




Henrik med kirkegårdsmuren bag sig, og med den smukkeste udsigt foran sig til åben marker og med udsigt helt ind til Roskilde.




Christian og Sofie gik ikke med på hele turen, da de stoppede ved fodboldbanen, og spille lidt fodbold.
Sofie er nemlig blevet MEGET glad for fodbold, og hvem bedre end storebror er til at træne lidt teknik med hende, men vi andre gik videre rundt i vores lille by og nød samværet og det gode vejr.
Jeg glemte helt at tage billeder af de to skønne unger, hvilket var virkelig trælst.

Læg mærke til den FLOTTE bluse Tine har på.
Elsker farven og det lækre tynde stof :-)




Danmark dejligst, eller hvad siger I :-)






Vores smukke, smukke hvide kirke med rødt tegl.
SÅDAN skal en kirke se ud, synes jeg :-)






Jo, sådanne aftener er værd at sætte ind i mindebogen,
og tage frem når mørket og vinteren sætter ind senere på året.




I skoven med hundene

0
0





Det var to små lykkelige hundevapser, der nød en tur i hundeskoven :-)

Lille Snuppi, som nu er 3½ måned gammel, og Freja, som er 3 år, nød friheden uden snor,
og løb snusende rundt og glemte alt om varmen.







Fuld fart fremad.
Freja foretrækker at være FORAN både mennesker og dyr,
og opdager her Sofie foran sig og sætter i løb, så hun igen er foran.




Her er vi på vej op til hundeskoven, og derfor er begge hunde i snor,
men begge er godt klar over, hvor vi er på vej hen.

Ideen med hundeskove er FORMIDABEL, og vi bruger dem meget.
Både her hvor vi bor og forskellige steder i nærområdet.
Det er jo dejligt for hundene at møde andre hunde og uden at være i snor.





Så nærmer vi os hundeskoven,og skal blot ind ad lågen i forgrunden,
så kan Freja og Snuppi får snorene af :-)





ENDELIG, tænker de begge :-)

Freja er rigtig dygtig til lige at holde øje med, hvor vi er.
Hun vil nemlig helst have os inden for synsvinkel, og det håber vi at Snuppi også lærer.





Dejlige hundevapser :-)





Sofie fjoller rundt og synger og danser afsted.

Jo, det er SKØNT at have sommerferie :-)





Dejlige Sofie-mus.







Sjovt nok ser Henrik altid SUR ud på de fleste billeder :-)

Det kan man så lige fundere på, hvorfor det er tilfældet.







Vi mødte denne søde, søde labradoodle :-)
Vidunderlig hund.
Sød, rar, blød og lækker :-)
Nåååå, så fin den var.

Her hilser Freja på ham, og det gik også godt, indtil han også skulle hilse på Snuppi,
SÅ blev Freja-pigen noget sur på ham.
Stakkels dreng.
Men han tog det nu pænt :-)




Jeg forstår sandelig godt, at ejeren var stolt af ham,
for han var virkelig også en super sød hund :-)




Her får han øje på Snuppi mellem buske og træer.




Og må jo lige hen og hilse på hende.
Selvom Snuppi på billedet ovenfor ser lidt betænkelig ud, var hun det ikke.
Hun snusede blot til ham uden at være bange eller forsøge at gemme sig :-)




Han er sød, synes Snuppi at tænke.
Ingen fare her.




Imens nyder Freja at blive nusset :-)





Bagefter var tiden til at komme videre, da vi skulle hjem til Tine og spise frokost :-)




Musik må der til

0
0






Endnu en fantastisk solrig morgen og vi NYDER det :-)
Der ER altså ikke noget bedre end at have ferie, og så med sådan et fabelagtigt vejr.
Hvornår HAR vi da sidst haft sådan en sommer her i Danmark?






Musik må der til, når man hygger og/eller laver mad.
Jeg bruger stadig denne lille radio en del,
men er også den eneste i huset, der gør det.

B&O bluetooth højtalerne har jo næsten overtaget alt musik.
Det er jo så nemt og så hører man lige præcist den musik, man har lyst til,
og det er jo også super skønt, men alligevel vil jeg ikke af med denne lille radio.
Den er så fin og lyden er i øvrigt også vældig god i den.

Tidligere hørte jeg ALTID masser af programmer i radioen,
men efterhånden synes jeg kun at det er problemfyldte emner,
som gør en helt trist - og vred - hvis man lytter for meget på sådan noget.

Det er faktisk også grunden til, at jeg OFTE holder L A N G E pauser med at se nyheder i fjernsynet.
Der ER jo ikke meget ved HELE TIDEN at høre om alt muligt skidt med kriminelle, terror, EU politikere, som snart sagt diktere ALT i Danmark, osv.

Nej, det MÅ man ind imellem holde en pause fra.
Ellers bliver man skør, og glemmer helt at nyde livet.


Nej, så er det bedre at lytte til musik, der gør dig glad :-)




Min lille samling af lysestager, som jeg er SÅ glad for.


Længst tilbage ser i Kähler lysestagen, som jeg fik af min søn, Christian, i fødselsdagsgave,
og de to lysestager forrest i billedet er fra Lyngby porcelæn, og er ligeledes en fødselsdagsgave fra min veninde Marlene.




Passer perfekt her på køkkenbordet,
og ser SÅ flotte ud, når de er tændt om aftenen.





Er vældig glad for mit nye køkken og for den fantastiske lækre bordplade helt i hvid.

Huset er i øvrigt vældig lyst, hvilket er én af de ting, vi faldt for, da vi købte huset i 1999.

NU er det tid til at komme i omdrejninger.
Vi skal nemlig en tur på stranden, inden eftermiddagens spændende etape i Tour De France :-)

Wiiii - hvor ER livet dog bare skønt :-)



Altid at have fødselsdagskort

0
0




Vi mangler aldrig fødselsdagskort hjemme hos os,
og hvorfor gør vi så ikke det, kunne man så spørge :-)

Det er fordi, vi har en MEGET kreativ pige i huset,
som ELSKER at tegne og som tegner SÅ GODT :-)





Se bare dette fine kort, som Sofie lavede, da vi var til fødselsdag for et par uger siden.




En fin klematis tegnet i fri hånd.

Passede vældig godt ind i både farvevalg af gavepapiret og i pynten,
som var klematisser plukket i haven.





Og fødselsdagskortet var lige præcist prikken over i'et :-)





Et lille DIY projekt

0
0






Kender I programmet "Sommer med Ernst"?
Det er et svensk boligindretningsprogram, og det er "hur bra som helst", vil jeg bare sige jer.
En blanding af DIY, indretning, madlavning, og krydret med spændende indlæg af historisk art.
Såååå fint og såååå inspirerende.

Lige nu ligger der faktisk 11 sæsoner af "Sommer på Ernst" på TV2 Play, 
og HER finder I DIY beskrivelser over mange af de fine sager, som Ernst laver i programmerne,
og er det mere mad- eller kageopskrifterne, I er interesseret i, finder I dem HER.

I finder også begge links i højre side her på bloggen :-)
Er jo såååå praktisk med de links, synes jeg.





Nå, men, inspireret var jeg, og havde jo egentlig planlagt en del DIY projekter, som jeg ville lave her i min L A N G E dejlige sommerferie.

Men, men,  men.

De første uger blev brugt dels i sommerhus og dels til blot at S L A P P E af.
DET havde jeg brug for og desuden var det også alt for varmt at lave noget andet end blot at gå på stranden, tøffe lidt rundt og nyde haven, hjemmet, hundene og ikke mindst børnene :-)




Men i går fik jeg lyst til at lave noget andet, end blot at slappe af.
Det KAN også blive for meget med al den uvirksomhed :-)

Frem med malerbøtte, malerrulle og pensel,
og så fik hylderne over sofaen en gang hvid maling.







Pga. varmen tog det ikke lang tid om at tørre mellem lagene,
og efter 3 strøg maling var jeg færdig :-)

Stålhylderne var nu forvandlet til hvide hylder, som ligesom svæver over sofaen.
Ihhh, det var hyggeligt, det her :-)




I formiddags kunne jeg så sætte tingene op på hylderne,
for jeg ville gerne have at malingen var hærdet helt, inden jeg begyndte at sætte ting på det.




Englen er købt på julemarked i vores kirke, og guldstenen er fra et besøg i en grotte i Italien.
Beholderen/krukken i smedejern af købt i en lille gårdbutik, der lå her i vores lille by, men som nu desværre er lukket.
Den er super flot med en hængeplante i.








Jo, det blev rigtig fint og jeg er meget tilfreds med resultatet :-)







Roser fra sønnen

0
0





Se engang hvilke smukke roser Christian havde med til mig den anden dag :-)

Rosafarvede og masser af dem.
Står fortsat og pynter på spisebordet i køkken alrummet,
og jeg er så glad for dem :-)





Lampen i vinduskarmen er købt i Bolia.
Malerierne på væggen er af Per Hillo og købt da vi var på ferie i Helsingør og boede på Hotel Marienlyst, hvor han havde en udstilling.





Loftlampen er fra Tine K, og jeg er lige så glad for den, som da jeg købte den for 5-6 år siden.




Elipsebordet og syversstolene er FANTASTISKE,
og fungerer lige så godt, som da vi købte dem for en del år siden.
(Husker ikke helt hvornår :-))

Men roserne, se dem engang.
Er de ikke bare fine.





Elsker det hvide med guld i indretningen,
og tror aldrig jeg bliver træt af det.




Den dusche rosa er sååååååå flot.




Mit fiiiine køkken, som jeg er så glad for.
Synes det blev præcist, som jeg ville have det.




Gang i kaffebrygningen, som jo går så dejlig hurtigt på denne maskine.


Da vi var i sommerhus for nogle uger siden, foregik kaffebrygningen på gammeldags maner,
og de første gange var kaffen da godt nok også en aneeeelse stærk.
Man er jo kommet helt ud af træning efter mange år med ekspresso maskinen, som brygger en kop kaffe af hele bønner på ingen tid.




Og med Tour De France i baggrunden bliver det altså ikke bedre :-)






Jo, man må sige, at jeg er heldig med min søn, ikke sandt? :-)






En sval brise i soveværelset

0
0







Det er en lise, når man mærker en sval brise ind af vinduet i soveværelset, som får gardinerne til at blafrer, og som fortsætter hen over ens varme krop :-)






Jeg var SÅ glad, da regnen endelig kom i går aftes :-)
TÆNK at jeg ligefrem skulle se frem til regn, men det gjorde jeg altså i går,
for når man som jeg også er nået en alder, hvor man lider af hedeture!!!!!
- JA, TÆNK ENGANG -
så ER det altså en anelse hårdt, når det så også er så varmt, som det har været i lang tid.

Men, men, men,

jeg ELSKER stadig sol og varme,
men regnen i går aftes var et skønt afbræk,
og i dag har det heller ikke været lige så varmt,
men meget mere tilpas, efter min mening :-)




Hele dagen har vinduerne stået åbne og gardinerne trukket for,
for at holde soveværelset så køligt som muligt.






Min fine nye dragt og det eneste stykke tøj jeg har i den farve.
Er helt stolt af mig selv, for jeg har det med at købe det meste af mit tøj i farverne hvidt, gråt og sort.

Den er super behagelig at have på og købt i Bestseller i Roskilde,
hvis nogle skulle ønske at vide det :-)





Lidt rod bag døren i form af malerier, plakater, tasker og prøver på diverse gulve :-)
Pinligt, pinligt :-)



Gode venner er guld værd

0
0



Det er første gang i bloggens tid, at jeg har misset en hel måned uden et eneste blogindlæg!


Ikke så godt, men skyldes dels travlhed, og dels at jeg har skulle tage mig sammen til at sidde og redigere billeder, førend jeg kan poste indlæg, og det er ikke liiiige det, jeg har prioriteret at bruge min sparsomme fritid på :-)

Men jeg har MASSER af billeder liggende - også fra vores skønne uges sommerferie i et sommerhus i Liseleje, jeg skal bare liiiiiiige .......
Ja, I har forstået, tænker jeg :-)



Men NU skal det være, for jeg ELSKER min blog, og jeg ELSKER at tage billeder og at skrive.

Dagens indlæg er fra gårsdagens HYGGELIGE OG DEJLIGE aften med vores vennepar,
som vi også har rejst et par gange sammen med.

Søde, sjove og dejlige Marlensen og Søren, som vi absolut ikke kan undvære i vores liv :-)







Denne fine buket er fra sidste weekend!!!
Utroligt som de blomster, jeg køber i min ynglings blomsterbutik, holder længe.
Det er SÅÅÅ dejligt.




Borddækningen i går blev holdt i hvidt og blåt.
Mine ynglingsfarver :-)




Servietterne er fra Lene Bjerre, og er så fine, synes jeg.




Tallerkener og vandglassene er fra Lyngby porcelæn,
og er fødselsdagsgaver, som jeg er så utrolig glad for.

Vinglassene er fra vores første ferie til Frankrig tilbage i 2000!!
Vildt, ikke? 




Lysestagerne er ligeledes fødselsdagsgaver og er fra både Kãhler og Lyngby porcelæn.
De små skåle i blå og hvid er købt på en ferie i Spanien sidste efterår :-)




Et fantastisk dejligt vejr i dag på en søndag gør noget ekstra ved lyset inden for.
Jeg elsker når lyset og solen strømmer ind ad vinduerne.





De her to fine blomster fik jeg i værtindegave i går.
ELSKER hvide blomster og ELSKER orkideer :-)





Selvom man godt kan mærke at efteråret er på vej,
er der heldigvis stadig meget grønt at kigge på udenfor.






Snart starter en spændende bjergetape i Vuelta A Espana,
og det ville jo være SUPER FEDT om man kunne sidde udenfor på terrassen og se etapen,
meeen desværre er det ikke muligt, så selvom vejret i dag på denne skønne søndag er SÅ fin,
sætter jeg mig altså alligevel ind lige om lidt, for CYKELLØBET SKAL JEG SE :-)




De her 3 smukke hjemmehæklede karklude var også - sammen med orkiderne - værtindegaver.
ER DE IKKE BARE FLOTTE!!!!

Marlensen er virkelig dygtig til at hækle, hvilket jeg desværre ikke er.
Jeg kan lige hækle en blomst og det er så også det. 




Nu har de ligget i koldt vand hen over natten, og her til morgen fået en kogevask,
og nu venter jeg så blot på at de tørrer, før jeg kan tage dem i brug.

GLÆDER mig :-)






Det er GULD værd med gode venner,
og gør livet ekstra dejligt :-)






Hvidt må der til

0
0





I år blev det hvide og grønne planter til krukken ved hoveddøren.

Plejer ellers at have lilla og lyserøde blomster,
men i år skulle det altså være farverne hvide og grønne,
der skulle pynte her foran hoveddøren, synes jeg.






Alle købt i vores lokale Fakta, og kostede ikke alverden :-)
Det er jo ikke så dårligt, vel.




Jeg kan ikke længere huske, hvad blomsterne hedder,
men mon ikke den ene er en Akeleje?

I hvert fald skulle de komme næste år også,
men vi får at se, om det så også bliver tilfældet.




Næste weekend skal hækken klippes for anden gang i år,
og dermed sidste gang inden vinter.

DET er absolut IKKE en af mine ynglingsbeskæftigelser,
men bare noget, der skal overstås.

Sidst tog det 1½ times hårdt arbejde, og så var det overstået,
og det håber jeg også er tilfældet igen :-)
Sofie var en kæmpe hjælp, og jeg synes også at børn godt kan være med til at hjælpe til hjemme.
Det har de såmænd ingen skade af :-)






Flotte var blomsterne i hvert fald i krukken,
og det bliver spændende at se, om de kommer næste forår :-)





Blomster må der til

0
0







Det er utroligt, hvad en enkelt buket blomster kan gøre ved et hjem :-)






Jeg køber ofte en buket blomster i weekenden, når vi er en tur i Roskilde,
og altid fra samme butik.
Her er hunde nemlig altid velkomne, og der er oven i købet også hundekiks til den lille firbenede ven :-)


SÅ SMELTER MIT HJERTE, når folk er søde ved de små hundevapser :-)
og andre dyr, selvfølgelig :-)




Farvevalget skifter ofte og ligeledes gør størrelsen på buketten.

Nogle gange er det en langstilket buket, der købes,
og andre gange er det en lille tæt buket.




Denne langstilket buket købte jeg forrige weekend,
og den holder stadig.

Utroligt, ikke?







Lige nu ligger vores to hundevapser ved mine fødder og nyder roen i huset.

Henrik er nemlig ude at løbe i Roskilde og Sofie er ude at undervise og bagefter et smut forbi farmor,
inden Henrik henter hende og de sammen kører hjem.

Lidt sent bliver det på en almindelig tirsdag, inden begge er hjemme igen,
og derfor er det også altid hurtigt efter at Sofie er kommet hjem,
at det er tid til at sove, og så er det jo ekstra dejligt for Sofie,
når hun kan tage én af vapserne - eller begge - med i seng :-)

Man sover altid bedst, når man har en hundevaps ved sin side,
og både Freja-pigen og Snuppi-pigen nyder det også rigtigt meget :-)



Kan ikke stå for .....

0
0





Jeg KAN ikke stå for søde blomsterkrukker,
og denne faldt jeg over den anden dag.





Grå/grøn/blå farve afhængig af lyset, 
og disse billeder er taget i modlys.
Ikke den smarteste måde at tage billeder på, men det får være.




Jeg er stadig - her flere år efter - lige så glad for mit blomsterbord fra Norrmade,
som jeg var da jeg købte det.
Det er så fint at samle en masse blomster ét sted,
og meget praktisk, når de skal vandes :-)




Blomsterkrukken blev indviet med denne skønne lille kaktus.




Nogle af planterne er jeg lidt usikker på om de overlever,
for jeg har ikke været god nok til at få vandet tilstrækkeligt meget i de varme sommermåneder,
vi har haft, men jeg får se, om de kommer sig.




Tænk at vi allerede er midt i ugen.
Snart kan weekenden skimtes :-)






At blive luftet

0
0






Vores to hundevapser elsker at komme ud at gå tur,
og gerne ture, hvor der også er mulighed for at rende rundt uden snor på :-)
DET er nemlig det bedste, synes de :-)





Da vi fik hundevaps nummer to, Snuppi, købte vi en hundesnor til to hunde.
Smadder smart når man går alene med dem, og ikke skal bøvle med to forskellige hundesnore på én gang.

Jeg ville dog ønske at vi liiige havde tænkt på, at selve håndtaget skulle have være større, så man kunne få sit håndled igennem, og derfor at mulighed for at have begge hænder frie,
samt mulighed for at åbne håndtaget, ligesom den hundesnor vi har i forvejen.

Det gør nemlig at man kan hurtigt og nemt kan fastbinde hundesnoren om f.eks. et bordben,
hvis man sidder udenfor på en cafe og får en kop kaffe :-)




Sofie har lige taget Snuppi op for at give hende et lille nus.
Det elsker de :-)





I starten på en gåtur sørger vi altid for, at vores ældeste hund, Freja på 3 år, går forrest.
Det kan hun bedst lide, og vi skal respektere at hunde har et naturligt hieraki,
som betyder at det er ældstehunden, som er førerhunden :-)






Det her er vores lokale bibliotek, og er MEGET brugt her i vores lille by.
Det er så smart at vi via vores sundhedskort selv kan lukke os ind i tidsrummet mellem 7-22 på alle dage,
så man dermed ikke er afhængig af åbningstider, hvor personale er til stede.

SÅÅÅÅ smart og vi er MEGET glade for vores bibliotek.




Her ved vores lokale kirke får Freja og Snuppi altid lov til at rende løs,
og vi sørger ALTID for at have GODT med hundeposer med på turene,
så vi kan rydde op efter evt. "bommelummer" :-)

Der er ikke noget mere ulækkert end bommelummer liggende rundt omkring,
og da slet ikke, hvis man kommer til at træde i én.







ER hun ikke bare sød, vores lille Snuppi?




Hun er den sødeste lille vaps, og MEGET fræk.




Freja er den lidt mere rolige hund, når talen altså ikke falder på at gø,
for DET gør hun, selvom vi prøver på at få hende til at dæmpe sig lidt.
Til gengæld er hun ikke typen, der graver huller i græsplænen og graver ben og deslignende ned i haven, og slæber alskens ting med ind, inkl. snegle og pinde.
Det gør Snuppi til gengæld :-)

Så selvom de begge er af racen ruhåret gravhunde, er de i sind meget forskellige.




Her sidder vi i skyggen og holder en lille pause.




Men Sofie holder hele tiden øje med dem,
så de ikke pludselig løber afsted.
Det har vi nu ikke oplevet endnu, men det KAN jo være, at der pludselig er et eller andet,
som de synes er SÅ interessant, at DET må undersøges :-)





Det er altid så dejligt at være sammen med Sofie,
som er en både sød, betænksom og glad pige.




Her er det Freja-pigen, som får en nusser af Sofie.





Og så skal der leges :-)
Nogle gange bliver Freja altså liiidt træt af lillepigen, som i den grad har krudt i rumpen,
men heldigvis trives de for det meste sammen.

Vi sørger også for at Freja har mulighed for at ligge alene, hvis hun har brug for det.
Et lille helle, hvor Snuppi ikke kan komme op.
Det giver dem begge et lille pusterum, og det skal der være mulighed for.







Så er det på vej hjem igen i de dejlige omgivelser.






Så er det tid at få snor på hundevapserne igen,
inden vi nærmer os vejen.






Jo, det er GULD være at have hunde,
og vi ELSKER dem begge.





Som at være sydpå hjemme

0
0




Nu kan man godt mærke at efteråret er på vej.
Det bliver tidligere mørkt om aftenen og senere lyst om morgenen.




Det er mærkeligt at tænke sig, at det kun er en lille måneds tid siden,
at solen bragede ned fra en skyfri himmel,
og temperaturen var oppe på 25-30 grader.

Sikke en sommer vi havde.
Det er mange år siden, jeg har været SÅ afslappet i min ferie.

5 lange uger blev det til,
og første uge tilbragte vi i et lejet sommerhus i Liseleje tæt på vandet,
og de efterfølgende 4 uger var vi hjemme,
og med dette vejr var det jo som at være på ferie sydpå.

Så fantastisk.





Det blev til masser af strandture i år,
og selv JEG var i vandet, og det var oven i købet MANGE gange :-)

Liseleje strand er jo simpelthen så fantastisk.
En af de bedste strande i Danmark.

Hjemme plejer vi at tage ned på Vigen i Roskilde, og bade i Roskilde Fjord,
eller også tager vi til min barndomsby, Karlslunde Strand, der ligger 15 km fra Roskilde.
Jeg går ALDRIG i vandet i Roskilde Fjord, da jeg ikke kan lide at gå på den noget sumpede bund.
Så hellere Karlslunde Strand, hvor du bader i havet.




Men som noget forholdsvist nyt i Roskilde er der lavet badesøer,
hvor der før var grusgrave.
Ligesom man faktisk kender det fra Sverige.

Vi har fundet det mest fantastiske sted i Roskilde at bade,
nemlig i Himmelsøen.

Vandet er SÅ rent, og der er lagt masser af blødt sand ud og lavet fine badebroer.
Derfra strandkanten kan man så svømme ud til en lille ø med masser af træer.
Jeg kan godt forstå at det er blevet et populært udflugtsmål for Roskildenserne.
Vi er i hvert fald også begejstret :-)


Sofie og en af hendes veninder, Isabella, nød også rigtigt turene til Himmelsøen,
og havde også taget en lille bold med, som de kunne kaste til hinanden i vandet.




I stedet for blot at ligge på et tæppe eller et håndklæde,
fandt jeg på at tage nogle havehynder med.
De er nemme at pakke sammen, lette at bære, og så ligger man bare SÅ godt på dem.

Pigerne var dygtige til at smøre sig ind i solcreme hele tiden,
og var også noget af det første, de gjorde, da vi havde fået pakket ud.




De var hurtigt klar til deres første tur i vandet.




Man skulle ikke langt ud før at vandet blev dybt,
og det var en lise i varmen, at sænke kroppen ned i det dejlige rene vand.




Der var heller ikke nogen tøven fra pigerne, når de skulle ud i vandet.
En, to, tre, så var de ude :-)




To piger, som har holdt sammen siden børnehaven,
og nu er blevet så store :-)





Jo, sommeren var skøn i Danmark i år,
og det føltes som om man var sydpå herhjemme :-)





Freja og Snuppi til hundetræning

0
0






For 3 uger siden startede vi med at gå til hundetræning.
Det foregår hver lørdag formiddag fra kl. 10.00-12.15.

Først er det Snuppi's tur fra kl. 10-11,
og så bagefter er det Freja fra kl. 11.15-12.15.




I går var en af Sofie's veninder med.
Laura elsker dyr og har også selv lige fået en lille hundehvalp,
som også snart starter til hundetræning.




Inden timen startede gik Sofie og Laura lidt rundt med hundevapserne,
og allerede da vi kørte ned af den lille vej hertil, godt vidste hvad de nu skulle :-)




Et skønt område i Vor Frue ved Roskilde.




Der bliver snusset godt og grundigt i græsset.




Eftersom solen ikke havde nået at tørre græsset var det en noget våd og kold fornemmelse for Freja og Snuppi,
eftersom græsset var en anelse højt.




Så er Snuppi's træningstime begyndt og imens går vi lige en runde på den meget store plæne med Freja.







Plænen grænser lige op til en mark med heste.




Ved I i øvrigt at man altid kan se hvilken vej det blæser ved at kigge på heste??

De vender nemlig ALTID rumpen mod vinden :-)

Smart, ikke?




Flotte dyr, de heste, men jeg må indrømme, at jeg er lidt bange for heste.
Ikke at nusse og klappe dem, men at ride på dem er ikke liiige mig.
Har aldrig været helt vild med, at Sofie går til ridning,
for jeg er så bange for, at der kan ske noget med hende.

Men hun ELSKER at gå til det, og har gjort det siden hun var 4 år gammel,
så jeg nænner ikke at overtale hende til at stoppe,
- og KAN heller IKKE få hende fra det :-)





Dygtige Snuppi og dygtige Sofie,
som elsker at træne med hundene :-)










Her skal ejerne forsøge at få kaldt deres hund til sig,
selvom de er i gang med at lege og snuse til andre hunde.
Absolut ikke nogen nem sag :-)







Det fine ved dette sted vi går til hundetræning er også,
at der både er toiletter og et sted man kan sidde inde og kigge ud på græsarealet, hvor der trænes.

Det er jo liiiidt koldt på denne tid, og især for små hundemaver, der går på vådt græs,
så her er vi lige trukket ind et øjeblik i læ for blæsten.

Det er Laura, Freja kigger opmærksomt på :-)




Så var det Freja's tur.




Dygtige Freja, som kun har øje for Sofie :-)





Bagefter var det hjem i varmen og slappe af.


Hjemmehæklede karklude

0
0







3 styk fine hjemmehæklede karklude i en skøn lys mosgrøn farve
fik jeg i værtindegave, da vi havde vores skønne vennepar til spisning forrige weekend.






Marlene er super dygtig til at hækle,
og hækler både sjaler, bluser, trøjer, vanter, huer, strømper.

Ja, you name it, og Marlene hækler det,
og så også disse fine karklude :-)




Min datter, Sofie, har også lært at hækle, og er i gang med at hækle et sengetæppe.

Det lærte hun, da hun var på sommerferie hos min mor i sommers.
Både min mor og Sofie er nu i gang med det skønneste bedstemortæppe.
Bliver spændende at se, når de er færdige.




Synes karkludene er så fine med den hæklede kant.




3 styk fine karklude, som bliver flittigt brugt.








Så blev det onsdag, og vi er allerede midt på ugen.
Snart er det weeeeekend :-)






Lidt nyt til stuen

0
0






WEEKEND!!!!
Og tror I lige, at JEG har set frem til det? :-)


Den sidste tid har virkelig været travlt rent jobmæssigt.
Aftener og weekender har måtte tages i brug, for at nå det hele,
men DENNE weekend skal jeg IKKE lave noget som helst ANDET end at slappe af :-)





Sofie er ikke hjemme, da hun er med en veninde i Århus hos venindens far hele weekenden.

SÅÅÅ mærkeligt ikke at have Sofie-pigen hjemme.

Pigerne blev kørt til færgen af venindens mor, hvor de så selv skulle tage færgen over,
og veninden's far stod så parat på den anden side i Århus og ventede på dem.

Veninden har jo taget denne tur MANGE gange, og er SÅ DYGTIG og FORNUFTIG.
Det hele var STORT i forvejen for Sofie, da hun ALDRIG har rejst alene uden en voksen før,
men når så også hele landet nærmest var i undtagelsestilstand på grund af den store politijagt, der startede i går eftermiddags og lammede trafikken i hele landet,
ja, så blev det altså en anelse FOR spændende, men det var nu mest for MIG.

Sofie og veninden tog det nemlig i nogenlunde i stiv arm, og følte sig slet ikke utrygge på noget tidspunkt.
Der VAR jo også styr på det :-), men jeg var ærlig talt ikke helt tryg ved at de to trolderikker skulle være helt alene på en færge, når der åbenbart farer farlige, stupide, tåbelige tosser rundt i Danmark,
der INTET har at gøre her.
HELDIGVIS for politiet, der sørger for at passe på os alle sammen :-)
Og så pyt være med at alt trafik går i stå.
Det vigtigste er, at fange de idioter og forhåbentlig SENDE DEM AF H.... til ud af landet,
og det kan da kun gå for langsomt. 

Ja, jeg må sige, at jeg går 100% ind for at vi - og hele Europa med, for den sags skyld - får lukket de grænser, så vi VED, HVEM der er i landet, og dermed bedre kan sikre os mod komplet tossede mennesker, for hvem menneskeliv ingen betydning har. 

Nå, men det var jo slet ikke det, dette indlæg skulle handle om :-)




Næ, nej, det skulle nemlig handle om, at jeg for snart et par uger siden købte dette FINE, FINE tæppe til stuen.
Der er i 100% uld og er 2 X 3 meter, og passer PERFEKT under sofabordet.

Jeg havde ellers forsvoret, at jeg nogensinde skulle have tæpper i huset igen,
men, men, men, man har et standpunkt til man tager et nyt!
I hvert fald er det sådan for mig :-)




Jeg må sige, at jeg absolut IKKE har fortrudt købet, og nyder at have et dejligt, blødt tæppe at sætte fusserne på.

Fandt det online på tilbud i Bilka til kr. 850,-!!!
Deres normalpris er ellers kr. 1.699,-, hvilket jo i forvejen er SUPER BILLIGT,
så til de penge turde jeg godt at købe det.
Har ellers ikke tidligere købt i Bilka, men som jeg sagde,
JEG HAR ABSOLUT IKKE FORTRUDT KØBET.

Super skønt tæppe til ingen penge :-)




Tæppet har også samlet stuen, og er en super måde at opdele stuen i zoner på.
Det er bare så meget mere hyggeligt :-)




Snuppi-pigen synes også VÆLDIG godt om tæppet :-)
Jeg må også sige, at jeg var lidt nervøs for, om hundevapserne kunne lade tæppet være
- især Snuppi, som jo kun er 5½ måned gammel, og derfor stadig en hvalp -,
men indtil nu er det gået over al forventning :-)

DYYYYYGTIGE hundevapser :-)




ELSKER mine to små hundepiger, og Snuppi er faldet så godt til,
og er så glad og dejlig en lille hund.

OG MEGET FRÆK, som små hundevapser nu engang er :-)




Her får I lige et close-up billede af det fiiiiiiiiiiiine tæppe :-)
Uhhh, hvor ER jeg altså bare glad for det.




Den fine lille Kãhler lysestage købte jeg sidste weekend, 
da vi var en smut i Roskilde om formiddagen.
ELSKER altså deres enkle, hvide design.






Nydningen :-) - med en god kop kaffe og udsigt til alt det grønne.
Henrik var til fest med arbejdet i går og Sofie, som sagt i Århus med en veninde,
så jeg var HELT ALENE HJEMME en fredag aften :-)
MEGET usædvanligt :-)




Fredagsbuketten, som egentlig er en lørdagsbuket, købt i Roskilde sidste weekend,
er fine hvide liljer, som nu er ved at springe ud og sprede deres duft i hele stuen.










Fred og ro og fryd og gammen.
DET er lige, hvad jeg trængte til :-)

God weekend :-)




Viewing all 709 articles
Browse latest View live




Latest Images

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.

HANGAD

HANGAD

MAKAKAALAM

MAKAKAALAM

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Doodle Jump 3.11.30 by Lima Sky LLC

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.1 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Vimeo 10.6.0 by Vimeo.com, Inc.

Re:

Re:

Re:

Re: